Hudforyngende behandling

Vi tilbyder forskellige hudbehandlinger, der bidrager til en opstramning af huden, og giver dig en smuk hud.

Giv huden dens naturlige spændstighed tilbage

Behandlingstid: 30 minutter
Opheling: 24 timer
Resultat: 14 dage
Holdbarhed: op til 12 måneder

KONTANT FRAPRIS:

Kr. 1500,-

At blive ældre er en del af livet – og vidste du at huden ændrer sig indefra jo ældre vi bliver?

Cellefornyelsen i din hud går langsommere med alderen. Antallet af cellelag i overhuden falder og bindevævet bliver ikke gendannet, som da du var ung. Det betyder, huden bliver tyndere og få færre celler til at binde vand. Hudens vandindhold bliver mindre, og dette medfører at huden er mindre smidig og fyldig. Derfor er det vigtigt at passe godt på din hud både udefra og indefra. Vi tilbyder forskellige hudforyngende behandlinger, og sammen vil vi finde den perfekte behandling til dig og din hud.

Profhilo

Er du træt af kreppet og løs hud i ansigtet, halsen eller på hænderne? Så er Profhilo den rigtige behandling for dig. Med alderen mister huden sin elasticitet, fedtvævet forsvinder og produktionen af de kollagene fibre aftager, hvilket medfører mindre spændstig hud. der ellers holder huden spændstig.

Profhilo har vundet The Aesthetics Award 2022 som årets mest innovative behandling. Profhilo er markedets mest rene og naturlige produkt, og adskiller sig, med sin høje koncentration af hyaluronsyre på 64 mg/2ml, fra filler og skinbooster. Sammensætningen af hyaluron, som er et naturligt sukkerstof, varmebehandlet og uden kemiske bundne stoffer, gør det muligt at stimulere hudens egen kollagen- og elastinproduktion. Denne formel giver en biostimulation, så din hud producerer mere kollagen og elastin. Behandlingen forbedrer hudens struktur, fugtighed og elasticitet med en opstrammende virkning og rynkerne udglattes.

Selve behandlingen forgår ved at man, med få injektioner, lægger produktet hvor man ønsker en opstrammende effekt. Let hævelse samt små blå mærker kan forekomme. Produktets spredning er stor og vil derfor i de efterfølgende uger selv fordele sig jævnt i de ønskede områder. Profhilo er ikke en filler behandling og giver derfor ikke volumen, men et naturligt frisk resultat. Vi anbefaler et behandlingsforløb på 2-3 behandlinger med 4 ugers mellemrum for at skabe det bedste resultat. Derefter kan resultatet holde op til et år, hvorefter vi anbefaler at holde det ved lige med én behandling årligt.

Skinbooster – hudforyngelse indefra

Vil du gerne have en glat og strålende hud, så er skinbooster behandlingen den rigtige for dig. Både dig og din hud vil elske skinbooster behandling, og giver dig den glød i huden du har manglet. Skinbooster er en injektionsbehandling som forbedrer hudens kvalitet, giver dig glød og øger fugtniveauet i huden. Skinbooster er en særligt formuleret hyaluronsyre som skaber en langvarig hydrering og fornyelse af huden indefra. Hyaluronsyre er naturligt i huden, men aftager med alderen, ved at tilføre ekstra hyaloronsyre, forbedre vi hudens elasticitet, minimere fine linjer, rynker samt ar.

Behandlingen er særligt egnet til ansigt, hals, décolleté og hænder. Hudkvaliteten forringes med alderen og huden mister sin egen produktion af hyaluronsyre, især i disse områder.

Fordelen ved behandling er at huden danner eget bindevæv i de områder skinbooster bliver lagt. Hyaluronsyren bliver nedbrudt over 9 måneder, men huden vil have dannet sine egne bindevævsfibre, som virker udglattende og genopbyggende på huden.

Vi anbefaler et forløb på 3 behandlinger med et interval på 2-3 uger. Det er meget individuelt hvor længe resultatet holder, de fleste har glæde af en enkelte opfølgende behandling hver 6. måned for at vedligeholde en smuk glød og gennemfugtet hud.

Vi bruger skinbooster som

  • Ejal40

Sunekos – behandling mod fine linjer og mørke rander under øjnene

Hidtil har det kun været muligt at behandle øjneområder med Vistabel og/eller filler. Hvis man synes huden er rynket og ser træt ud, har poser under øjnene samt lettere indfald, så kan Sunekos være den ideelle løsning, da det som det eneste produkt på markedet kan afdække alle problematikker. Sunekos er en ny behandling, som indeholder en patenteret formel af hyaluronsyre og aminosyrer, som er afgørende for spændstigheden og elasticiteten i huden. Kombinationen af disse stimulerer produktion af ny og frisk collagen og elastin samt fugter huden. Sunekos anvendes til både den unge hud med henblik på at forebygge samt den mere moden hud for at reducere aldringstegn. Holdbarheden på Sunekos er 6-8 måneder, og vi anbefaler herefter en behandling hvert halve år. Vi anbefaler 3 behandlinger første gang med et interval på 1-2 uger. Det kan være svært at vide, hvilken behandling der egner sig bedst til netop dig, du er derfor altid velkommen til at booke en gratis og uforpligtende konsultation.

JPX3 BIO

JPX3 Bio er en peeling, der forbedrer hudens struktur, opstrammer og reducerer fine linjer, ar, pigmentforandringer, karsprængninger og strækmærker. Peelingen består af tre stærke komponenter: trichloreddikesyre, hydrogenperioxid og kojicsyre. Men hvad er det særlige ved den sammensætning, og hvordan virker JPX3 BIO? 

JPX3 BIO er en nålefri behandling, der kendetegnes ved at være den næste generation af anti-aging. Behandlingen passer til alle hudtyper og alle aldre, og kan udføres hele året.

Hvad er JPX3 BIO for en peeling?

JPX3 BIO peeling består af 3 aktive ingredienser: trichloreddikesyre (TCA), hydrogenperioxid og kojicsyre. TCA er én af de mest populære ingredienser på markedet, da den får det øverste lag af celler i huden til at regenerere og opbygge sig på ny. De aktive ingredienser i peelingen trænger hurtigt ind i huden og aktiverer en regenereringsproces uden at angribe det øverste hudlag (epidermis).

JPX3 BIO indeholder mere specifikt 33% TCA og 3% hydrogenperioxid og 5% kojicsyre, som tilsammen stimulerer produktionen af nye hudceller.

  • TCA (trichloreddikesyre): Stimulerer produktionen af nye hudceller og har samtidig en antiinflammatorisk effekt. Porerne renses og akne modvirkes, og hudens elasticitet forbedres
  • Hydrogenperioxid: En stærk antioxidant, som virker bakteriehæmmende og minimerer urenheder i huden
  • Kojicsyre: Forhindrer produktionen af Melanin (pigment) og reducerer hyperpigmentering, som f.eks. stammer fra ar, mørke plamager og alderforandringer

Peelingen fjerner døde hudceller, ligesom den virker antiinflammatorisk og medvirker til at rengøre og mindske porerne i dybden. På den måde er JPX3 BIO en effektiv behandling til både ansigt og krop, hvor den forbedrer hudens elasticitet, minimerer rynker og fine linjer samt ar, strækmærker og pigmentforandringer.

Ingen nedetid efter behandling med JPX3 BIO

Det er normalt at skalle efter de fleste medicinske peelinger. Det er dog ikke tilfældet med JPX3 BIO peeling. Der er hverken ’nedetid’ og kun ganske let afskalning efter behandling med JPX3 BIO. Det er med andre ord muligt at fortsætte direkte på arbejde, uden at nogen vil kunne se, at du har fået behandling. En anden fordel ved JPX3 BIO peeling er, at den kan udføres på alle hudtyper – året rundt!

  • Behandlingen er ikke-invasiv og nålefri
  • Peelingen stimulerer det øverste hudlag uden at lave en skade
  • Smertefri behandling
  • Fungerer både alene og i kombination med andre behandlinger
  • Behandlingen kan anvendes året rundt, også om sommeren
  • Resultaterne er synlige her-og-nu
  • Ingen ’nedetid’, blå mærker eller rødme